ROFUS selvudelukkelse – Sådan virker registret i Danmark

Redaktion «Bookmaker Dansk Licens» maj 29, 2026 Læsetid: 16 min

Da ROFUS-registret i maj 2025 passerede 60.000 registrerede spillere, var det ikke bare et tal i en statistik. Bag hvert af de 60.000 numre står en person, der har taget en beslutning om at sætte en grænse for sig selv. Nogle har gjort det efter at have tabt penge, de ikke havde råd til. Andre har gjort det forebyggende, fordi de mærkede, at spillet begyndte at fylde for meget. Uanset årsagen er ROFUS det mest konkrete værktøj, danske spillere har til at beskytte sig selv – og det er et system, der rent faktisk fungerer.

I mine år som analytiker har jeg mødt folk i begge ender af spektret: spillere, der ikke anede, at ROFUS eksisterede, og spillere, der takker registret for at have forhindret dem i at ødelægge deres økonomi. Det er den type kontrast, der motiverer mig til at forklare systemet grundigt – ikke som et abstrakt reguleringsinstrument, men som et praktisk værktøj, du kan bruge.

Denne artikel gennemgår alt, du har brug for at vide om ROFUS: hvad det er, hvordan du registrerer dig, hvem der bruger det, og hvor stort et problem spilleafhængighed faktisk er i Danmark. Tallene er fra de seneste tilgængelige data, og de tegner et billede, der er langt mere nuanceret end den typiske “spil ansvarligt”-slogan, du ser på bookmakere med dansk licens.

Hvad er ROFUS – registret og dets formål

Forestil dig, at du kunne trykke på en knap og øjeblikkeligt lukke døren til alle licenserede spillesider i Danmark. Det er i bund og grund, hvad ROFUS gør. ROFUS – Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere – er et centralt register administreret af Spillemyndigheden, der gør det muligt for danske spillere at udelukke sig selv fra alt reguleret onlinespil i Danmark.

Registret blev lanceret som en del af den danske spillelov og er obligatorisk for alle licenserede operatører. Det betyder, at når du registrerer dig i ROFUS, er hver eneste dansk-licenseret bookmaker og kasino forpligtet til at nægte dig adgang. Ikke frivilligt, ikke som en service – men som et juridisk krav. Operatører, der tillader en ROFUS-registreret spiller at oprette en konto eller fortsætte med at spille, bryder loven og risikerer sanktioner fra Spillemyndigheden.

I praksis fungerer det teknisk via en central database, som operatørerne slår op i ved kontooprettelse og regelmæssigt derefter. Når du forsøger at oprette en konto hos en licenseret operatør, tjekker systemet automatisk, om dit CPR-nummer er registreret i ROFUS. Er det det, bliver kontoen afvist. Det er en simpel, men effektiv mekanisme – og det er den type systemisk beskyttelse, der simpelthen ikke eksisterer hos bookmakere uden dansk licens.

Registret dækker både onlinevæddemål, onlinekasino og landbaserede kasinoer. Det dækker ikke fysiske spillehaller med automater, som har deres eget system. Og det dækker naturligvis ikke udenlandske, ulicenserede sider – en vigtig begrænsning, som jeg vender tilbage til.

Det er også værd at forstå, hvad ROFUS ikke er. Det er ikke en behandling. Det er ikke en diagnose. Det er et teknisk værktøj, der fjerner adgangen til spil – men det adresserer ikke de psykologiske eller sociale faktorer, der driver problematisk spilleadfærd. Tænk på det som en brandslukker: den stopper ilden, men den forklarer ikke, hvorfor den opstod. Derfor anbefaler Spillemyndigheden altid, at ROFUS-registrering suppleres med kontakt til StopSpillet eller anden professionel rådgivning.

En styrke ved ROFUS, som sjældent nævnes, er den signalværdi, registreringen har. Når du registrerer dig, sender du et signal til dig selv om, at du tager situationen alvorligt. Det er et konkret skridt, der markerer en beslutning, og den psykologiske effekt af at have taget den beslutning bør ikke undervurderes. Det er ikke bare teknologi – det er et rituelt brud med et mønster.

Sådan registrerer du dig i ROFUS

Processen tager under fem minutter. Det overrasker mange, at noget så indgribende kan gøres så hurtigt, men det er bevidst designet: jo lettere det er at registrere sig, jo større er sandsynligheden for, at folk faktisk gør det i det øjeblik, hvor de har brug for det.

Du registrerer dig på Spillemyndighedens hjemmeside via MitID. Du vælger, om du vil udelukke dig midlertidigt eller permanent, og den midlertidige udelukkelse kan sættes til 24 timer, en måned, tre måneder, seks måneder eller et år. Registreringen træder i kraft med det samme, og alle licenserede operatører er forpligtet til at lukke din konto inden for kort tid.

64 procent af alle registrerede vælger den permanente udelukkelse. Det tal siger noget om alvorligheden af situationen for de fleste, der melder sig til ROFUS. En permanent udelukkelse kan tidligst ophæves efter et år, og processen kræver, at du aktivt kontakter Spillemyndigheden og anmoder om det. Det er ikke en automatisk udløb – det er et bevidst valg, der kræver en ny beslutning.

Midlertidig udelukkelse udløber automatisk efter den valgte periode. Når perioden er slut, kan du igen oprette konti hos licenserede operatører. Det er et vigtigt aspekt at forstå: midlertidig udelukkelse er en pause, ikke en permanent beslutning. For nogle er det præcis, hvad de har brug for – en afkølingsperiode efter en dårlig periode. For andre er det et skridt på vejen mod en permanent registrering.

En ting, der overrasker mange, er, at registreringen i ROFUS ikke påvirker din eksisterende saldo hos operatørerne. Eventuelle indestående midler kan stadig udbetales. Du lukker for fremtidigt spil, men du mister ikke de penge, du allerede har på kontoen.

Hvad der sker rent praktisk efter registreringen, er værd at gennemgå. Dine aktive konti hos licenserede operatører bliver lukket for indsats. Du kan ikke logge ind og spille. Forsøger du at oprette en ny konto hos en anden operatør, vil MitID-verificeringen fange din ROFUS-status, og oprettelsen bliver afvist. Det hele sker automatisk og uden operatørens skøn – systemet er designet til at fjerne den menneskelige faktor, fordi hele pointen er, at beslutningen er taget, og den skal respekteres.

For pårørende er det vigtigt at vide, at man ikke kan registrere en anden person i ROFUS. Det er frivilligt i ordets bogstaveligste forstand – kun den person, det handler om, kan tage beslutningen. Det kan føles frustrerende for familiemedlemmer, der ser en kær kæmpe med spilleproblemer, men det er en bevidst designbeslutning: tvungen udelukkelse rejser alvorlige retlige og etiske spørgsmål, og ROFUS er bygget på princippet om selvbestemmelse.

ROFUS i tal: statistik og demografi

Tallene bag ROFUS fortæller en historie, der er tydeligere end nogen kampagne. I maj 2025 havde registret over 60.000 registrerede spillere. Året forinden tilmeldte sig næsten 10.000 nye – hvilket bringer det samlede tal til 55.899 ved udgangen af 2024, før yderligere tilmeldinger bragte det over 60.000-mærket i foråret 2025.

Demografien er slående. 58 procent af alle mænd registreret i ROFUS er under 40 år. I aldersgruppen under 20 år er 96 procent af de registrerede mænd. Det er ikke et tilfældigt mønster – det er et klart signal om, at unge mænd er den mest sårbare gruppe i forhold til problematisk spilleadfærd. Anders Dorph fra Spillemyndigheden har påpeget, at netop derfor arbejder myndigheden målrettet med oplysning rettet mod denne gruppe, blandt andet gennem foredrag på ungdomsuddannelser.

Unge mænd under 30 år udgør 39 procent af alle nye registreringer. Sæt det i perspektiv: en tredjedel af alle, der melder sig til ROFUS, er mænd under 30. Det er en gruppe, der statistisk set spiller mest, tjener mindst og har den laveste tolerance for tab. Unge kunder hos Danske Spil bruger i gennemsnit 133 kroner om måneden på spil, men tallene fra Danske Bank viser, at mænd mellem 18 og 24 år i gennemsnit bruger 800 kroner om måneden på gambling. Forskellen mellem de to tal afspejler formentlig, at en stor del af unges spil foregår hos andre operatører eller på det uregulerede marked.

Der er også et kønsperspektiv, der er værd at bemærke. ROFUS er helt overvejende et register over mænd. Kvinder udgør en langt mindre andel, men det betyder ikke, at kvinder ikke har spilleproblemer – det kan betyde, at de enten søger hjælp ad andre kanaler, eller at deres spilleadfærd tager andre former, der ikke fører til ROFUS-registrering i samme omfang. Det er et område, hvor forskningen stadig mangler data.

Væksten i ROFUS-registreringer er i sig selv et tvetydigt signal. Det kan betyde, at flere mennesker har spilleproblemer – men det kan også betyde, at kendskabet til ROFUS er vokset, og at flere tager det skridt at registrere sig. Min vurdering er, at det er en kombination af begge: markedet er vokset, flere spiller, og samtidig er ROFUS blevet mere synligt i den offentlige debat. Spillemyndighedens egne kampagner og operatørernes forpligtelse til at oplyse om ROFUS på deres hjemmesider har bidraget til den øgede synlighed.

Omfanget af problemspil i Danmark

478.000. Det er antallet af voksne danskere, der har problemer med gambling i en eller anden grad. 29.500 af dem har alvorlige problemer. Og 24.500 børn og unge er også berørt. Det er tal fra Spillemyndigheden, og de tegner et billede af et problem, der er langt større end de fleste forestiller sig.

Lad mig sætte det i perspektiv. Danmark har cirka 4,7 millioner voksne borgere. 478.000 svarer til, at godt en ud af ti voksne danskere oplever problemer med spil i en eller anden grad. Det er ikke en marginal gruppe – det er en betydelig del af befolkningen. Og tallet inkluderer endda ikke de pårørende, der også rammes af konsekvenserne: partnere, forældre, børn, venner. Spilleproblemer rammer aldrig kun den, der spiller.

Fra 2016 til 2021 blev antallet af voksne med risiko for problematisk spil fordoblet. 2.600 børn og unge har alvorlige spilleproblemer. Det er baggrunden for den politiske aftale Spilpakke 1, der blev indgået i oktober 2025 med det eksplicitte formål at bekæmpe problemspil og beskytte børn og unge. Anders Dorph har gentagne gange påpeget, at aftalens ambition er rigtig – men at implementeringen kræver, at man rammer der, hvor de unge faktisk er, ikke bare der, hvor det er politisk bekvemt.

Problemet er ikke begrænset til dem, der mister store summer. Spilleproblemer viser sig ofte i adfærdsmønstre, før de viser sig i økonomien: spil bliver den primære fritidsbeskæftigelse, tab fører til jagt på at vinde det tabte tilbage, og lysten til at spille fortrænger andre aktiviteter og relationer. Jeg har talt med spillere, der aldrig har tabt mere, end de “kunne tåle” rent økonomisk, men som alligevel brugte fire-fem timer om dagen på at tjekke odds, følge kampe og analysere statistik. Den type tidsforbrug er også et problem, selv om bankkontoen ser fin ud.

Det er mønstre, som operatørerne er forpligtet til at monitorere og reagere på. Danske Spil har taget den forpligtelse særligt alvorligt de seneste år. Andelen af kunder klassificeret som problemspillere faldt 59 procent fra 2021 til 2024 og udgør nu 0,32 procent af væddemåls- og kasinokunderne. Deres care-team foretog over 4.000 opkald til kunder med risikoadfærd. Det er en proaktiv tilgang, der går ud over det lovpligtige minimum – men det rejser også spørgsmålet om, hvad de øvrige 41 operatører gør. Gennemsigtigheden om ansvarligt-spil-indsatsen varierer markant på tværs af markedet, og det er et område, hvor der er plads til forbedring.

Problemspil er ikke bare et individuelt ansvar. Det er et systemisk problem, der kræver systemiske løsninger – og ROFUS, indbetalingsgrænser, tabsgrænser og proaktiv monitorering er alle dele af det system. Men systemet er kun så stærkt som dets svageste led, og det svageste led er det uregulerede marked, hvor ingen af disse beskyttelsesmekanismer eksisterer.

Det ulovlige marked udgør op mod 28 procent af al gambling i Danmark – næsten hver tredje krone, der omsættes, går uden om det regulerede system. For en ROFUS-registreret spiller, der stadig føler trangen til at spille, er en ulicenseret side kun et par klik væk. Der er ingen MitID-kontrol, ingen ROFUS-opslag, ingen indbetalingsgrænser. Det er den barske virkelighed, som det danske system står overfor, og som Spilpakke 1 forsøger at adressere med blokeringer og betalingsblokering af ulovlige sider.

StopSpillet og andre hjælpemuligheder

Der er dage, hvor ROFUS ikke er nok. Selvudelukkelse er et værktøj, men det erstatter ikke menneskelig kontakt, og det løser ikke de underliggende årsager til, at nogen spiller destruktivt. Det er her, StopSpillet og de øvrige hjælpemuligheder kommer ind i billedet.

StopSpillet er den nationale hjælpelinje for spillere og deres pårørende. Linjen er gratis, og den giver adgang til rådgivning fra professionelle, der forstår spilleproblemer. Det er en vigtig sondring: StopSpillet handler om samtale og rådgivning, mens ROFUS handler om teknisk blokering. De to systemer supplerer hinanden, men de løser forskellige problemer. En spiller kan være registreret i ROFUS og stadig have brug for at tale med nogen om trangen til at spille, om de økonomiske konsekvenser, om forholdet til familien. ROFUS lukker døren – StopSpillet hjælper dig med at forstå, hvorfor du stod foran den.

Center for Ludomani er en anden central aktør i det danske hjælpesystem. Centret tilbyder behandling af spilleafhængighed og har i årevis arbejdet for at få flere midler til området. Henrik Thrane Brandt fra centret har påpeget, at det er afgørende at lukke ned for illegale sider og sikre, at Spillemyndigheden får de rette midler til blokeringsindsatsen. Det er et synspunkt, der afspejler en bekymring, som mange i behandlingssektoren deler: at det uregulerede marked underminerer de beskyttelsesmekanismer, der er bygget op på det regulerede marked.

Behandlingsmulighederne i Danmark har udviklet sig markant de seneste år. Ud over Center for Ludomani tilbyder flere kommuner rådgivning, og der er private behandlere, der specialiserer sig i spilleafhængighed. Online-rådgivning er blevet mere tilgængelig, og flere operatører har oprettet egne care-teams, der proaktivt kontakter spillere med bekymrende adfærdsmønstre. Det er en udvikling, der er drevet af både regulering og stigende opmærksomhed i medierne.

Spillemyndighedens skoleindsats er et forsøg på at nå de unge, før problemerne opstår. Siden 2022 har kampagnen nået over 200 skoler, og tre måneder efter undervisningen faldt andelen af elever, der spillede for at vinde penge, fra 64 til 54 procent. Det er en bevægelse i den rigtige retning, men den rejser også spørgsmålet om, hvad der sker efter tre måneder, seks måneder, et år. Forebyggelse er en langvarig indsats, ikke en enkeltstående begivenhed. Og den kræver, at budskabet gentages og tilpasses de kanaler, unge faktisk bruger – ikke bare en enkelt præsentation i skolens festsal.

Med Spilpakke 1 er der afsat 8 millioner kroner årligt fra 2027 til behandlingsprogrammer rettet mod børn og unge, plus 2 millioner i 2026 til forskning og yderligere 1 million i 2029. Det er en markant oprustning sammenlignet med tidligere, og det signalerer, at politikerne har erkendt omfanget af problemet. Morten Rønde fra Spillebranchen har udtrykt enighed i intentionerne om at beskytte unge, men har også udtrykt skuffelse over, at forslagene ikke rammer der, hvor de unge mænd faktisk befinder sig. Det er en kritik, der understreger, at gode intentioner ikke er nok – implementeringen skal ramme rigtigt.

For dig som spiller er den vigtigste pointe, at hjælpen eksisterer, og at den er tilgængelig. ROFUS er det første skridt, StopSpillet er det næste, og behandling er der, når det kræves. Intet af det kræver, at du skal have nået bunden – det er redskaber, du kan bruge, når du mærker, at spillet begynder at tage for meget plads i dit liv.

Spørgsmål spillere oftest stiller om ROFUS

Udarbejdet af redaktionen på ”Bookmaker Dansk Licens”.