Unge og gambling i Danmark – Risici og forebyggelse
Available in US
Jeg holder af og til foredrag på gymnasier om, hvordan oddssætning fungerer. Der er et øjeblik i hvert foredrag, der altid rammer: når jeg spørger, hvem der har set en bettingreklame inden for de seneste 24 timer, rækker næsten alle hænden op. Når jeg spørger, hvem der ved, hvad bookmakerens margin er, er det måske to-tre. Den asymmetri – massiv eksponering, minimal forstælse – er kernen i problemet med unge og gambling i Danmark.
Det her er ikke en moraliserende artikel om, at unge ikke ma spille. Det er en datadrevet gennemgang af, hvad vi ved om unges spilleadfærd, hvilke grupper der er mest udsatte, og hvad der faktisk virker i forebyggelsen.
Data om unges spilleadfærd og forbrug
Tallene tegner et klart billede med en tydelig kønsmæssig skævhed. I ROFUS – selvudelukkelsesregistret – er 96 procent af de registrerede under 20 år mænd. Blandt alle registrerede mænd er 58 procent yngre end 40 år. Anders Dorph, direktør for Spillemyndigheden, har konstateret, at unge mænd er særligt udsatte for problematisk spilleadfærd, og at myndigheden målrettet arbejder med information til den gruppe, blandt andet gennem præsentationer på ungdomsuddannelser.
Forbrugstallene understreger billedet. Data fra Danske Bank viser, at mænd mellem 18 og 24 år i gennemsnit bruger 800 DKK om måneden på spil. Danske Spils egne tal for unge kunder under 25 viser et gennemsnitsforbrug på 133 DKK. Forskellen – 800 versus 133 – er markant og indikerer, at størstedelen af unges spilleforbrug sker uden for den største regulerede operator. Spørgsmålet er, hvor pengene går hen. Noget går til andre licenserede operatorer, men en del går sandsynligvis til ulovlige platforme, hvor ingen ansvarlighedsværktøjer beskyatter spilleren.
Den bredere statistik er også alarmerende. 2.600 børn og unge har seriøse problemer med spil, og antallet af voksne med risikabel spilleadfærd er fordoblet fra 2016 til 2021. Det er en udvikling, der hverken kan ignoreres eller bortforklares. Den korrelerer med flere faktorer: øget reklametryk, mobilspillets udbredelse, sociale mediers rolle i at normalisere betting, og tilgængeligheden af hurtige, stimulerende spilformer som crash games på ulovlige platforme.
Et aspekt, der ofte overses, er den sociale dimension. Betting er blandt mange unge mænd blevet en social aktivitet – man diskuterer odds, deler væddemål på sociale medier, konkurrerer om hvem der har de bedste tips. Den sociale dynamik gør det sværere at trække sig, selv når man begynder at tabe mere, end man kan tillade sig. Det er en gruppepresmekanisme, der forstårker den individuelle risiko.
Forebyggende indsatser og skolekampagner
Det mest konkrete forebyggelsestiltag i Danmark er Spillemyndighedens uddannelseskampagne, der har næt over 200 skoler siden 2022. Kampagnen underviser elever i, hvordan odds fungerer, hvad bookmakerens margin er, og hvorfor “huset altid vinder” på lang sigt. Og den virker: tre måneder efter undervisningen faldt andelen af elever, der spiller “for at vinde”, fra 64 til 54 procent. Det er et fald på 10 procentpoint – et malbart resultat af en relativt simpel intervention.
Morten Rønde fra Spillebranchen har anerkendt intentionerne i Spilpakke 1 om at beskytte unge, men har udtrykt skuffelse over, at der mangler initiativer, der reelt rammer der, hvor de unge mænd befinder sig. Hans pointe er, at skolekampagner når dem, der allerede er i uddannelsessystemet, men ikke dem, der sidder på TikTok og bliver eksponeret for influencere, der reklamerer for ulovlige platforme. Det er en reel kritik – forebyggelse skal være der, hvor risikøn er.
Spilpakke 1 adresserer noget af det med øremærkede midler: 8 millioner DKK årligt fra 2027 til behandlingsprogrammer for unge og 2 millioner DKK i 2026 til forskning. Fløjt-til-fløjt-forbuddet og influencer-reguleringen er også direkte rettet mod at reducere unges eksponering for spilreklamer. Men implementeringen ligger år ude i fremtiden, og det ulovlige marked venter ikke på regulering.
Der er også værktøjer på operatørniveau, der er relevante for unge. Indbetalingsgrænser, som alle licenserede danske bookmakere er forpligtede til at tilbyde, giver spilleren mulighed for selv at sætte en ovre grænse for, hvor meget der kan indsættes pr. dag, uge eller måned. ROFUS tilbyder både midlertidig og permanent selvudelukkelse. Og nogle operatorer – som Danske Spil med deres 4.000+ proaktive opkald til risikospillere – går længere end lovkravene.
En faktor, jeg ser som underspillet i den offentlige debat, er forældrenes rolle. De fleste forældre ved, at deres teenagere bruger sociale medier, men få ved, at deres teenagere muligvis også spiller online – eller i det mindste bliver eksponeret for spilleindhold dagligt. En undersøgelse fra Spillemyndigheden viste, at mange unge oplever at se spilreklamer via influencere på platforme som TikTok og Instagram, og den eksponering sker helt uden for forældrenes synsfeld. Bevidsthed i hjemmet er en forebyggelsesfaktor, der ikke kræver lovgivning – kun opmærksomhed og åben dialog.
Et andet perspektiv er den teknologiske udvikling. Nye spilformer som crash games og hurtige kasino-lignende produkter tiltrækker unge spillere med deres enkle mekanik og hurtige resultater. Disse produkter er primært tilgængelige på ulovlige platforme, og det er netop det, der gør dem problematiske – de rammer den mest sårbare gruppe på de mindst regulerede platforme. Den teknologiske kappestrid mellem nye spilformer og reguleringsmyndighedernes evne til at folge med er en af de største udfordringer for spillerbeskyttelse i de kommende år.
Min vurdering efter ni ars arbejde med dette felt er, at forebyggelse virker bedst, når den kombinerer tre elementer: uddannelse, der giver unge værktøjer til at forstå mekanikken bag spil; regulering, der begrænser eksponeringen for reklamer og ulovlige produkter; og tilgængelig behandling, når problemerne allerede er opstæt. Ingen af de tre elementer er tilstræklige alene, men sammen skaber de et sikkerhedsnet, der fanger flere. Vil du forstå selvudelukkelsessystemet nærmere, kan du læse om ROFUS og selvudelukkelse.
Det er også værd at understrege, at ikke alle unge, der spiller, har et problem. Spil er for mange en social aktivitet, der hører til i en bredere underholdningskontekst. Udfordringen er at skelne mellem rekreativt spil og problematisk spil – og at sikre, at de unge, der bevæger sig fra det første til det andet, fanges af sikkerhedsnettet tidsnok. Grænserne mellem underholdning og problem er flydende, og det er præcis det, der gør forebyggelse så vigtig.
Hvor meget bruger unge danskere på spil?
Data fra Danske Bank viser, at mænd mellem 18 og 24 år i gennemsnit bruger 800 DKK om måneden på spil. Danske Spils egne tal for unge kunder under 25 viser 133 DKK i gennemsnit, hvilket indikerer, at en stor del af forbruget sker uden for den største regulerede operator.
Hvad gør skolerne for at forebygge spilleafhængighed?
Spillemyndighedens uddannelseskampagne har næt over 200 skoler siden 2022. Tre måneder efter undervisningen faldt andelen af elever, der spiller for at vinde, fra 64 til 54 procent. Kampagnen underviser i odds-mekanik og bookmakerens margin.
Produceret af redaktørerne på ”Bookmaker Dansk Licens”.
