Spilleafhængighed og behandling i Danmark

Der er emner, jeg skriver om med analytisk distance, og der er emner, der kræver en anden tilgang. Spilleafhængighed er det sidste. I mine ni år som analytiker har jeg set, hvad ukontrolleret spil kan gøre ved mennesker – økonomisk, socialt og psykisk. Det er den morkeste side af en branche, jeg ellers forholder mig professionelt til, og det fortjener at blive behandlet med den alvor, det kræver.
Tallene er store nok til at fortjene opmærksomhed. Omkring 478.000 voksne danskere har problemer med spil i en eller anden grad. 29.500 af dem har serieøse problemer. Det er mennesker, der taber mere, end de kan tillade sig, lyver om deres spil, og oplever, at spillet styrer deres liv i stedet for omvendt.
Omfanget af problemspil blandt danskere
478.000 lyder som et enormt tal – og det er det. Det svarer til næsten hver tiende voksne dansker. Men det er vigtigt at forstå, at problemspil eksisterer på et spektrum. I den ene ende er personer, der af og til spiller mere, end de havde planlagt. I den anden ende er personer med fuldblods ludomani, der har mistet kontrol fuldstændigt. Begge grupper er inkluderet i tallet, og forskellen i alvorsgrad er enorm.
Mere bekymrende er udviklingen over tid. Fra 2016 til 2021 er antallet af voksne med risikabel spilleadfærd fordoblet. Det er en eksplosiv vækst, der falder sammen med både liberaliseringen af markedet og den digitale revolution inden for spil. Mobilspil, live betting, hurtigere spilformer og allestedsnårværende reklamer har skabt et miljø, hvor det er lettere end nogensinde at spille – og sværere end nogensinde at stoppe.
Børn og unge er en særlig bekymring. 24.500 børn og unge er påvirket af problemer med spil, og 2.600 har serieøse problemer. Det er tal fra Spillemyndighedens egne undersøogelser, og de har været med til at drive den politiske vilje bag Spilpakke 1. ROFUS-data viser, at 58 procent af alle registrerede mænd er yngre end 40 år, og i gruppen under 20 år er 96 procent mænd. Det er en klar demografisk profil: unge mænd er langt den mest sårbare gruppe.
Data fra Danske Bank understreger billedet: mænd mellem 18 og 24 år bruger i gennemsnit 800 DKK om måneden på spil. Sammenlign det med Danske Spils egne tal, der viser et gennemsnitsforbrug på 133 DKK for unge kunder under 25. Forskellen antyder, at en betydelig del af unges spilleforbrug sker uden for den regulerede platform – og dermed uden for de ansvarlighedsværktojer, der skulle beskytte dem.
Behandlingsmuligheder og støtteordninger
Hvis du eller nogen, du kender, har problemer med spil, er den vigtigste besked: der er hjælp at få, og den er tilgængelig. Det danske behandlingssystem for spilleafhængighed er ikke perfekt, men det er der, og det virker for mange.
Center for Ludomani er den mest etablerede behandlingsinstitution i Danmark. De tilbyder både ambulant behandling og rådgivning til spilleafhængige og deres pårørende. Henrik Thrane Brandt, centerleder for Center for Ludomani, har fremhævet nødvendigheden af at lukke ned for de illegale sider, fordi de underminerer den beskyttelse, det lovlige marked tilbyder. Det er en pointe, der er værd at understrege: behandling virker bedst, når der også er forebyggelse og regulering, der begrænser eksponeringen.
StopSpillet er den nationale hjælpelinje for spilleproblemer. Den tilbyder anonym rådgivning via telefon og chat og er tilgængelig for både spillere og pårørende. Det er ofte det første skridt for mange – at tale med nogen, der forstår problemet, uden at skulle identificere sig. Spillemyndighedens uddannelseskampagne mod spil har næt over 200 skoler siden 2022, og tre måneder efter undervisningen faldt andelen af elever, der spiller “for at vinde”, fra 64 til 54 procent. Det er et malbart resultat af forebyggende indsats.
Med Spilpakke 1 er der afsat 8 millioner DKK årligt fra 2027 specifikt til behandlingsprogrammer for børn og unge, plus forskningsmidler på 2 millioner DKK i 2026 og 1 million i 2029. Det er første gang, der øremeerkes nationale midler dedikeret til unges spilleproblemer – en anerkendelse af, at den eksisterende indsats ikke har været tilstrækkelig.
ROFUS – registret for selvudelukkelse – er et værktøj, der både virker som behandlingsstaotte og som forebyggelse. Over 60.000 danskere er registreret, og 64 procent væelger permanent selvudelukkelse frem for midlertidig. Det fortæeller noget om alvorsgraden – de fleste, der tager skridtet, ved, at de har brug for en endelig løsning, ikke en pause.
Der er også kommunale tilbud og private behandlere, der specialiserer sig i ludomani. Mulighederne varierer geografisk, og ventetiderne kan være en udfordring, men systemet eksisterer og er tilgængeligt. Hvis du har brug for hjælp, er det første skridt at kontakte StopSpillet eller din læge, der kan henvise til relevant behandling. Du kan læse mere om ROFUS og selvudelukkelsessystemet, hvis du overvejer at registrere dig.
Der er også en gruppe, der ofte overses i debatten: de pårørende. For hver person med et alvorligt spilleproblem er der typisk flere familiemedlemmer, venner og kolleger, der påvirkes. økonomisk usikkerhed, løgnagtighed, social isolation – konsekvenserne rammer bredt. StopSpillet og Center for Ludomani tilbyder begge rådgivning specifikt til pårørende, og det er en ressource, der bør være mere kendt. Ofte er det faktisk en pårørende, der tager det første skridt mod hjælp – ikke spilleren selv.
Det er også værd at nævne, at spilleafhængighed ikke altid ser ud, som man forventer. Det er ikke kun den stereotype af en person, der taber alt på kasinoet. Det kan være en ung mand, der bruger 800 DKK om måneden på mobilvæddemål og langsomt opbygger gæld. Det kan være en pensionist, der bruger timer på online slots. Det kan være en velfungerende professionel, der skjuler sit forbrug bag en normal facade. Problemspil kender ingen demografiske grænser – selvom unge mænd er den mest udsatte gruppe statistisk set.
Spilleafhængighed er en lidelse, ikke en svaghed. Den kan behandles, og den kan overvindes. Men den kræver, at vi taler om den åbent og uden stigma – og at vi sikrer, at de systemer, der skal beskytte spillere, faktisk fungerer for dem, der har mest brug for det.
Hvor mange danskere har problemer med spil?
Omkring 478.000 voksne danskere har problemer med spil i en eller anden grad, og 29.500 har seriøse problemer. Derudover er 24.500 børn og unge påvirket. Antallet af voksne med risikabel adfærd er fordoblet fra 2016 til 2021.
Hvad koster behandling for spilleafhængighed?
Behandling hos Center for Ludomani og lignende institutioner er ofte gratis eller støttet af offentlige midler. StopSpillet-hjælpelinjen er gratis og anonym. Med Spilpakke 1 afsættes yderligere 8 millioner DKK årligt fra 2027 til behandlingsprogrammer for unge.
Udarbejdet af redaktionen på ”Bookmaker Dansk Licens”.
